Hvad er SAVportalen?

SAV står for ”Systematisk ArbejdsmiljøVærktøj”. SAVportalen er slagteribranchens egen arbejdsmiljøportal. Her samles branchens forskellige værktøjer, skemaer, rapporter og meget mere, så det er let at finde. Her får I inspiration til konkrete arbejdsmiljøindsatser og til, hvordan I kan arbejde systematisk med arbejdsmiljøet og synliggøre jeres arbejde overfor jeres kollegaer.

 

Hvem står bag SAVportalen?

SAV står for Systematisk Arbejdsmiljø Værktøj og er lavet i tæt samarbejde med repræsentanter fra branchen til branchens arbejdsmiljøgrupper. Det er Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg (SAU), der står bag portalen, og midlerne til portalen er givet gennem BAU Jord til Bord.

 

Det er tanken, at portalen til stadighed udvikles alt efter branchens behov. Har I ideer eller forslag til videreudvikling, er I meget velkomne til at skrive til os.

Med venlig hilsen,

Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg (SAU)